I dag var jeg tidligt oppe.
Skulle spise morgenmad og have luftet Bølle, sådan en god lang tur. For jeg skulle på kursus hele dagen, eller dvs. jeg blev hentet ca. kl. 7.30, og var hjemme igen kl. 16.15.
Så Bølle var alene i en del timer, hvilket han også sagtens kan.
Kurset var rigtig godt, og så flyver tiden jo hurtigt.
Vel hjemme igen, var det ud med Bølle lige med det vuns.
Vi smuttede forbi den ene boghandel i Stege, den bliver brugt af GLS fragt, eller hvad de nu hedder.
Men der lå en pakke og ventede på mig. Mit nye væske-bælte og et par løbe sokker. Og det kunne da ikke vente til imorgen :)
Da vi kom hjem igen, satte jeg mig på gulvet og brugte ca. 1 time på Bølle, hvor vi legede og han blev nusset.
Så blev det tid til at smutte ud til løbeklub, hver anden tirsdag har vi et lokale på Stege skole som vi kan bruge som klub-lokale.
Møns Løbe- og Motions klub er en lille klub, og vi har valgt ikke at have noget klubhus, det koster jo en del penge, og skal vedligeholdelse og alt sådan noget.
Og det fungere perfekt på den her måde, og den tirsdag hvor vi mødes ca. 30 min før løb, ligger altid i min fri uge, så der er mere tid for mig at give af.
Idag kom der så næsten ingen til løbe-snak og hygge, vi var faktisk kun 3.
Og jeg tror at ca. 30 mødte op til løb. Sådan er det jo bare nogen gange, det svinger meget og som sagt, så er vi en lille klub.
Men den er dæleme god :)
I dag blev der snakket om Klinteløbet i søndags og jeg fik snakket om mit 6timers løb.
Vi har 4 hold; begynder - 5 km - 7 km og 9 km.
Jeg løber altid med 7 km, og nogen gange bliver turen også længere. Men det er fordi at "gutterne" der løber i 9 km er så hurtige og stærke, at jeg har svært ved at følge med. Jeg har prøvet at løbe sammen med dem, og det er ganske sjovt. Men specielt her den sidste tid hvor mit lang-distance tempo har været i høj sædet, så har jeg ikke ville løbe med dem.
Og i dag, i 7 km gruppen, fulgtes jeg med Susan, der ligesom mig havde en hård dag. Hendes krop var super træt og min var bare sådan lidt smadret.
Så vi dannede bagtrop (der var kun 6 i vores gruppe), og rendte og klynkede hele vejen. Det var skide sjovt, og lige hvad vi begge havde brug for.
I morgen skal jeg over til min mor og spise aftensmad. Min svigerinde og niece på 4 år kommer også. Min mor, svigerinde og niece plejer at holde en "fiske-dag" hver uge, en dag hvor de begge har fri. Og hvis det passer ind i mine planer i fri ugen, og er en slags fisk jeg kan lide, så tager jeg derover.
En smart måde at få set min mor, og hygget med de andre.
Jeg har også lige et lille ærinde i Vordingborg, skal have bytte mine ipod øre telefoner, efter ca. 1 måned er der kun lyd i højre øre. Bare ikke okay til den pris.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar