Hvorfor skal det danske vejr dog være så uforudsigeligt?
Ej, jeg ville være super tilfreds hvis bare vinden lagde sig lidt, for så ville jeg løbe løbe og løbe lidt mere.
Men blæsevejr gider jeg bare for ikke for tiden.
Regn og sol genere mig ikke, men vind - PUHA det er bare så surt.
Nå skide værd med det.
Jeg var i fitness centeret i 1 time og 20 min i dag.
Jeg startede med 23 min på cross traineren. 10 min opvarmning, så tog jeg 10 x 30-20-10 interval, for at slutte af med 3 min cool down.
Jeg elsker bare at køre 30-20-10 interval på cross traineren. Det er der hvor man tager det roligt i 30 sek., så sætter tempoet op i 20 sek., for at give den ALT hvad man har i sig i 10 sek.
De første 5 - 6 omgange går det "nemt", men så begynder jeg virkelig at syre til i benene.. Sikke nogle ansigter jeg kan lave :)
Da jeg var færdig med opvarmningen, så gik jeg i gang med styrke træning af specielt arme + skuldre og maven (samt lidt ryg).
Jeg er 100% sikker på at være øm i morgen, for jeg tog tung vægt ved alle maskinerne. Og så kørte jeg 10 - 8 - 6 - 4 - 2 rep. ved hver maskine.
Jeg indrømmer gerne, at jeg lavede sjove lyde ind i mellem, men som sagt, så var det altså også med tung vægt. Der er jo ingen grund til at spilde tiden med "tøse-vægt".
Når jeg træner vil jeg have noget ud af det.
Ellers er dagen gået med at hygge med hunden, bl.a. legede vi ude i min lille bitte have, jeg prøvede at børste ham og han ville lege med en bamse. Jeg er sikker på at det ser ret sjovt ud når jeg sådan "jagter" ham med børsten..
Han elsker at blive børstet, men bliver så "glad" at han fiser omkring.
Han elsker også at blive støvsuget, ja det er rigtigt nok. Når jeg skal støvsuge, må jeg starte med at støvsuge Bølle, så kan jeg støvsuge over det hele, og så får han en omgang mere.
Vil jeg forkæle ham, får han også en lille støvsugning midt i det hele.
Han er lidt underlig :)
I morgen vil jeg ud og løbe, uanset vejret. Om ikke andet så bare en lille tur.
Søndag skal jeg til 2 gange 45 min spinning, MEN det er med 15 min pause imellem, så for mig tæller det som én træning *He He*
Nu vil jeg nyde resten af aftenen, og bare slappe af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar