fredag den 27. juli 2012

Meget varmt vejr = dårlige løbe ben

Jeg er bare ikke god til at løbe når det er så varmt, som det er for tiden.
Eller dvs. mine ben er ikke gode. De føles tons tunge, og totalt drænet for energi.
Og så begynder den der dumme stemme i hovedet meget hurtigere at klynke: Det er så hårdt, du kan også holde en hvile dag, det er også varmt osv. osv. osv.

Men i dag var planen faktisk kun en lille tur med intervaller, så da stemmen var godt i gang, allerede under opvarmnings runden, sagde jeg højt (der var ingen i nærheden): Buhuu, vræl vræl og klynk. Nu stopper du sgu.. Det hjælper jo ikke at klynke..

Og så ændrede jeg mine tankers fokus. Tænkte på det kommende Møns løb, lidt på DHL stafetten osv. Og inden jeg så mig om, var opvarmingen slut, og det var tid til intervaller.
Det blev til 9 korte spurter, og dertil små pauser.

Fårk det var hårdt til sidst, der måtte jeg lige ned og gå nogle skridt mellem spurterne.
Men det er så fedt når det er overstået.

Jeg lagde pludselig mærke til hvor meget armene spiller ind når man giver den max gas. Og så følte jeg mig glad for min styrketræning :)

Jeg følger med i Annette Fredsskovs marathon projekt, og jeg er godt nok glad for at jeg ikke skal løbe et marathon dagligt, det ville blive en monster mental kamp for mig hver gang det var varmt i vejret.
Men jeg har kun ros og respekt til hende, det er fandme flot. Og jeg synes det er så fedt når der er nogen der prøver kroppens grænser af.
Følger med i flere blogs og nogle på facebook, hvor de netop går efter at presse grænserne lidt længere væk bid for bid.
Og det er jo det jo gør, om end i mindre skala.
Men siden jeg begyndte at løbe i 2008, har jeg hvert år fundet et lidt vildere mål, bare for at se om jeg kunne klare det.
Og indtil videre er det jo gået over al forventning.

Om jeg kan finde noget vildere næste år, det ved jeg sgu ikke, men ellers jeg kan da prøve at forbedre mig.

Som jeg skrev på facebook idag: Man kan vælge at lytte til den stemme i sit hoved der siger at man ikke kan klare det, at det er synd for en, osv.
Eller man kan bede den hold kæft, og så bare presse på.

Uanset hvor langsomt man bevæger sig, så vil man overhale dem på sofaen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar